– Sundhedsvæsenet skal digitaliseres hurtigere

Med en aldrende befolkning og færre sundhedsarbejdere skal digitaliseringen i den offentlige sektor gå hurtigere, siger professor Johan Magnusson ved Göteborgs Universitet. – De velfærdsteknologiske virksomheder har en meget vigtig og ansvarlig rolle i denne digitalisering, siger han.

Johan Magnusson er professor ved «Institutionen för Tillämpad IT» (Department of Applied Information Technology) ved Göteborgs Universitet, og hans forskning handler om at balancere innovation og effektivitet i digitaliseringsarbejdet.

Baseret på sin egen forskning og erfaring er Magnusson tydelig på, at digitalisering er en vigtig del af løsningen på udfordringerne i den offentlige sundheds- og omsorgssektor i Sverige. Han definerer digitalisering som «en metode til forretningsudvikling, hvor digitale løsninger bruges til automatisering eller innovation».

Selv om Johan Magnussons forskning er fra svensk sundhedsvæsen, er digitalisering også et aktuelt emne i hele Norden og Europa generelt.

Digitalisering øger effektiviteten

Magnusson mener, det er vigtigt, at man først bliver enige om at definere digitalisering, og hvad det går ud på, så man har samme udgangspunkt, når man diskuterer mulighederne. For ifølge professoren er der ingen tvivl om, at digitalisering styrker både effektiviteten og kvaliteten af ​​det offentlige sundhedsvæsen – blandt andet ved at frigøre tid til sundhedspersonalet til prioriterede opgaver.

– Den svenske befolkning lever længere og bliver ældre, og vi har store udfordringer med bemandingen i den offentlige sektor i fremtiden. Vi skal investere i teknologi og gøre brug af digitale løsninger, når der ikke er hænder nok til at tage hånd om dem, der har brug for det. Produktiviteten skal simpelthen stige, siger digitaliseringsprofessoren.

Den såkaldte «seniorbølge», som beskriver, at vi er flere og flere, der lever længere, er global. Ifølge FNs prognoser vil andelen af ​​mennesker over 65 år udgøre mere end 16 procent af verdens befolkning i 2050 mod 9,7 procent i 2022.

Digitaliseringen går for langsomt

Johan Magnusson mener, at det haster med at digitalisere sundhedsvæsenet for at imødekomme de demografiske udfordringer og færre sundhedsarbejdere.

– Folk dør allerede i svensk sundhedsvæsen som følge af begrænsede ressourcer, og sådan kan det ikke fortsætte. Vi skal hurtigst muligt indføre og opskalere digitale løsninger i sundhedsvæsenet og komme væk fra et system, hvor alt skal testes og piloteres overalt i den offentlige sektor. For at opnå det skal vi samtidig skabe en forandringskultur, der er gennemsigtig og få virksomhederne til at samarbejde, siger han.

Digitaliseringsprofessoren peger på, at flere aktører allerede har velfungerende velfærdsteknologi, der kan være med til at løse udfordringerne i det svenske sundhedsvæsen, men mange kommuner er «skræmte» for de forandringer, det vil medføre.

– Det medfører enorme omkostninger for samfundet at fortsætte, som vi gør i dag, og det er spild af penge. Vi ved for eksempel, at digital overvågning af ældre med faldsensorteknologi fungerer godt i ældreplejen, og at indførelsen af ​​dette er positivt for både effektiviteten og kvaliteten af ​​plejen, siger Magnusson og tilføjer retorisk: «Hvad vil det koste IKKE at investere i dette?»

Velfærdssystemet kan bryde sammen

Magnusson siger, at udgangspunktet i det svenske sundhedsvæsen er, at «alt skal være, som det altid har været», og han er bekymret for konsekvenserne, hvis digitaliseringstempoet ikke stiger voldsomt.

Hvis ikke vi fremskynder digitaliseringen, vil det svenske velfærdssystem, som vi kender det i dag, bryde sammen. Vi ser, at det allerede er sket i flere kommuner, og at tendensen er accelererende. Der er allerede store uligheder i svensk sundhedsvæsen, og dem, der ikke indfører digitale løsninger, havner endnu længere bagud. Vi har faktisk ikke noget valg, siger han.

Ifølge Magnusson er bedre samarbejde mellem regioner og kommuner opskriften på at sætte fart på digitaliseringen.

– Mange af de kommuner, der er længst bagud med digitalisering, har ingen mulighed for at komme efter. Både kommuner og regioner skal blive bedre til at samarbejde og lære af hinanden for at introducere systemerne bredt, i stedet for at kommunerne skal gøre det én efter én. I Sverige ser vi nu flere sager om digitale kommunesammenlægninger, hvor man går sammen om at omprioritere ressourcer og samarbejde om fælles digitalisering, siger han.

Flyt digitaliseringen til arbejdspladsen

Professor Johan Magnusson mener også, at selve digitaliseringen skal flyttes fra it-afdelingerne til arbejdspladsen, hvor de, der skal bruge systemerne, befinder sig.

– Udviklerne af de digitale systemer skal arbejde tæt sammen med dem, der skal bruge dem, så de sammen udvikler systemer, der fungerer bedst muligt for hver enkelt kommune. Det er en af ​​nøglerne til, at implementeringen af ​​velfærdsteknologi kan fungere, men samtidig også skabe en kultur, som indebærer, at det er i orden at lave fejl, siger han.

De velfærdsteknologiske virksomheder har en meget vigtig og ansvarlig rolle i digitaliseringen af ​​sundhedsvæsenet, mener Magnusson.

– Næsten ingen svenske kommuner har ekspertisen til at indkøbe sådanne velfærdsteknologiske systemer, og mange er skeptiske over for både systemerne og dem, der tilbyder dem. Det vidensunderskud skal de velfærdsteknologiske virksomheder selv bidrage til at gøre noget ved, og uddanne nøglepersoner i kommunerne i, hvorfor digitalisering er nødvendig for, at sundhedsvæsenet kan fungere i fremtiden, slutter han.