Det danske sundhedsvæsen er under massivt pres. Med en kraftig stigning i antallet af ældre og mennesker med demens kombineret med betydelig mangel på kvalificeret omsorgspersonale, er der ikke nok hænder til at give tilstrækkelige tilbud. Det kræver nye løsninger for at sikre den rette omsorg i fremtiden.
Her er tre grunde til, hvorfor fremtidens ældrepleje skal tages seriøst:
Antallet af ældre i Danmark er stigende og vil stige kraftigt i de kommende år. Ifølge prognoserne fra Danmarks Statistik vil befolkningen i 2030 bestå af omkring 202.000 flere ældre (65+ år) end børn og unge (0-19 år). Den stigning fortsætter de kommende år, idet antallet af børn og unge forventes uændret samtidig med, at andelen af ældre vokser.
* I 2024 var andelen af danskere over 67 år 21 procent. Frem mod 2030 forventes det tal at stige med 8 procent.
* Fra 2024 til 2030 forventes andelen af danskere over 80 år at stige med 30 procent.
* Det forventes, at hver tiende dansker vil være over 80 år i 2047. I dag udgør den gruppe omkring 5 procent af befolkningen.
* De demografiske udfordringer er globale. Ifølge FNs prognoser vil andelen af personer over 65 år udgøre mere end 16 procent af verdens befolkning i 2050 sammenlignet med 9,7 procent i 2022.
Demens er en kronisk og uhelbredelig tilstand, som er et tegn på sygdom i hjernen. Der findes forskellige former for demens sygdom. De udvikler sig over tid og viser sig ved svækkede kognitive funktioner. De hyppigste symptomer er svækkelse af mentale færdigheder som hukommelse, koncentrationsevne, sproglige vanskeligheder, orienteringsudfordringer og ofte ændringer i personlighed og adfærd.
Omkring 100.000 danskere har demens i dag. Frem mod 2040 forventes det tal at stige til omkring 145.000.
Stigningen skyldes den øgede andel ældre, men også bedre metoder og værktøjer til at identificere og udrede for demenssygdomme.
Yngre personer kan også blive ramt af demenssygdom. Man antager, at omkring 3.000 personer under 65 år har demens i Danmark i dag.
Omkring 75-85 procent af alle plejehjemsbeboere har en demenssygdom.
Ifølge et stort dansk registerstudie udgør de direkte omkostninger per person med demens mere end 220.000 kr. årligt (2015-priser).
Der er stor variation i danske estimater af omkostninger ved demens. Ifølge et dansk studie fra 2020 er der samlede ekstraomkostninger på cirka 8 mia. kr. Størstedelen af omkostningerne går til kommunale ydelser i form af hjemmehjælp og plejebolig eller beskyttet bolig.
Ældreplejen i Danmark kan mangle op mod 27.000 SOSU-assistenter og -hjælpere frem mod 2035. Det viser en fremskrivning fra Finansministeriet. Allerede i 2030 vil vi mangle 17.000 SOSU-medarbejdere i ældreplejen.
Vil du modtage de seneste nyheder fra Sensio? Tilmeld dig Sensios nyhedsbrev!
At vi fortsat får flere ældre og mennesker med demenssygdom har været kendt i mange år. Alligevel er der mange kommuner og andre aktører inden for sundheds- og plejesektoren, der endnu ikke har taget skridtene for at imødekomme udfordringerne.
Værktøjer som digitalt tilsyn, forskellige varslingsløsninger og mobile tryghedsalarmer fra Sensio er allerede blevet taget i brug i sundheds- og ældreplejen i over 230 kommuner i Norden med stor succes.
– Vi har stor erfaring med plejehjem, som har implementeret digitale løsninger. Det kan blandt andet bidrage til at frigøre ressourcer i både dags- og nattevagter. Brug af tryghedssensorer og digitalt tilsyn i hjemmeplejen kan også bidrage til, at ældre kan bo hjemme længere tid. Det betyder, at man kan udskyde behovet for plads på plejehjem eller i ældrebolig, siger Aamodt.
En undersøgelse udført af Norwegian Smart Care Lab viser desuden, at Sensios velfærdsteknologi med tryghedssensoren RoomMate både forenkler og effektiviserer arbejdsdagen for sundhedspersonale betydeligt. Smartere brug af medarbejderressourcerne og bedre arbejdsgange for de ansatte er mere effektivt og vil betyde færre omkostninger for kommunerne.
– Det er åbenlyst, at implementering af velfærdsteknologi og en digital transformation er en del af løsningen på udfordringerne i sundheds- og ældreplejen – og det haster for kommunerne at få dette indført. Teknologien skal ikke erstatte omsorg og tilsyn, men hvis man bruger teknologien rigtigt som et hjælperedskab i arbejdsdagen, bliver omsorgen bedre, afslutter Torbjørn Aamodt i Sensio.