Sammen med KL (Kommunernes Landsforening) har Nordisk Ministerråd og Nordens Velfærdscenter analyseret og samlet erfaringer om brugen af velfærdsteknologi i sundheds- og omsorgssektoren i Norge, Sverige, Danmark og Finland.
Udgangspunktet for analysen er, at der ikke er nok ansatte i sundhedsvæsenet til at tage sig af området for ældre og omsorg i fremtiden. Det skyldes en kraftig stigning i antallet af ældre og personer med demens samt en betydelig mangel på kvalificeret plejepersonale. Disse udfordringer i sundheds- og omsorgssektoren gælder i hele Norden og medfører blandt andet, at flere ældre mennesker og mennesker med demens kommer til at bo hjemme længere.
– Implementering og brug af velfærdsteknologi er en naturlig og vigtig del af løsningen på de demografiske udfordringer i sundheds- og omsorgssektoren. Hvis vi skal opretholde et velfungerende sundhedsvæsen og samtidig sikre patientsikkerheden i fremtiden, er stikordene digital transformation, forandringsledelse og breddeimplementering. Det bidrager til bedre kvalitet, effektivitet og øget tryghed i sundheds- og ældreomsorgen til gavn for både plejepersonale, beboere, pårørende og samfundet generelt, siger Torbjørn Aamodt, CEO i Sensio.
I rapporten «Velfærdsteknologi i Norden i en tid med mangel på arbejdskraft» (2023) analyseres forskellige velfærdsteknologiske løsninger i Norge, Sverige, Danmark og Finland: elektroniske lagener på plejehjem i Danmark, videokommunikation i hjemmeplejen i Finland, medicinrobotter i Sverige og digitalt tilsyn med tryghedssensoren RoomMate i hjemmeplejen i Bodø Kommune i Norge.
Rapport: Gevinster i ældreomsorgen med RoomMate
Indsigten fra de nordiske lande viser, at der er en række fællestræk, når de enkelte lande indfører og bruger velfærdsteknologi. Overordnet er der stor opbakning for velfærdsteknologi hos befolkningen i alle fire lande, og i rapporten bliver det fremhævet, at forskellige teknologiske løsninger i hjemmeplejen giver større fleksibilitet, selvstændighed og tryghed i hverdagen. Også plejepersonalet er generelt positive over for velfærdsteknologien, blandt andet fordi den frigør tid og ressourcer til at yde omsorg der, hvor behovet er og opstår.
Rapporten viser også, hvilke udfordringer der kan opstå, når man indfører velfærdsteknologi. Det kan blandt andet tage lang tid at gennemføre implementeringen, det kan være vanskeligt at indfri gevinsterne ved teknologien, og processen kræver information, tillid og tilvænning.
Baseret på analyserne af de velfærdsteknologiske løsninger i de fire lande er der i rapporten udarbejdet 7 råd til, hvordan kommuner i Norge, Sverige, Finland og Danmark kan få succes med velfærdsteknologi.
Det er vigtigt, at teknologien er moden nok til at blive taget i brug. Samtidig skal den valgte teknologi også være tilpasset borgernes behov.
At indføre og tage ny velfærdsteknologi i brug kraver tid og ressourcer for alle involverede, samtidig med at de daglige opgaver skal løses. Derfor er det klogt at indføre én velfærdsteknologisk løsning ad gangen.
Det er vigtigt, at medarbejderne bliver fortrolige med den nye velfærdsteknologi; derfor er det en god idé at sænke tempoet i implementeringsprocessen. Hastværk kan skabe usikkerhed hos medarbejderne og hurtigt ødelægge både entusiasme og fremdrift i projektet.
Digitale ambassadører og superbrugere skal have mulighed for at sprede deres engagement og entusiasme omkring velfærdsteknologien. Samtidig er det vigtigt, at de får lidt plads, og at man ikke udnytter deres velvillighed.
Når ny velfærdsteknologi skal finde sin plads og funktion i en sundhedsorganisation, er det afgørende at have god styring på arbejdsgangene og en tydelig rollefordeling, så alle ved, hvem der gør hvad.
Det er vigtigt at forstå, reflektere over og udfordre medarbejdernes holdning til ny teknologi. Når I inddrager medarbejderne ved at skabe dialog om, hvordan teknologien kan gøre arbejdet lettere, fremmer det nysgerrighed og accept af den nye teknologi.
Når så mange som muligt i organisationen er positive over for velfærdsteknologi, bliver det lettere at indføre og bruge den for alle. Det er især vigtigt med information og motivation på tværs af både ledelses- og medarbejderniveauer, så velfærdsteknologi bliver prioriteret i hele organisationen.
Sensio har stor erfaring med at implementere og bruge velfærdsteknologi i kommuner i både Norge, Sverige og Danmark. Her er vores bonusråd.
For at sikre ensartede arbejdsgange og overskuelige rutiner er det vigtigt, at alle enheder bruger samme teknologi. Det er det, vi kalder breddeimplementering. Jo flere og større enheder, der benytter den samme teknologi, jo større er potentialet for, at teknologien fungerer sømløst og for at opnå flere og større gevinster.
Udarbejd og opdatér nye rutiner for, hvordan medarbejderne skal bruge teknologien i deres daglige arbejdsrutiner. Det er også essentielt, at velfærdsteknologien bliver inkluderet i rutiner relateret til indkomster, revurdering af tjenester og udrejse.
Sæt tydelige mål, når I implementerer ny velfærdsteknologi. Eksempler på mål kan være «reduktion i antallet af fald», «bedre arbejdsgange», «bedre søvn/færre forstyrrelser for medarbejderne» osv. Målene skal kommunikeres bredt i organisationen.
– Vi er godt bekendt med udfordringerne, der kan opstå under implementering af velfærdsteknologi, og vi synes, at erfaringerne i rapporten er interessante, og at rådene er nyttige. Kombineret med vores bonusråd giver det et rigtig godt udgangspunkt for alle kommuner, der ønsker at anskaffe og implementere velfærdsteknologi, siger Torbjørn Aamodt i Sensio.
Hovedbilledet er lavet med AI-teknologi.