Ringerike kommune ligger i Buskerud amt og har cirka 33.000 indbyggere. Det er en af de største bykommuner i Norge og strækker sig fra Oslo i syd til Sør-Aurdal og Søndre Land i nord. Kommunens administrationscenter ligger i Hønefoss.
Som følge af de demografiske udfordringer, som de fleste kommuner i Norge står overfor, med stadig flere ældre og flere mennesker med demens, afsatte Ringerike kommune for nogle år siden penge til at tænke nyt og satse på velfærdsteknologi. Målet var at imødekomme behovene inden for ældreplejen.
Kommunen indgik en rammeaftale med Atea om levering af velfærdsteknologiske løsninger. I aftalen er Sensio en vigtig leverandør af selve teknologien – primært med Climax stationære trygghedsalarmer og trygghedssensoren RoomMate, som er et digitalt tilsyn. Sidstnævnte både på plejecentre og i hjemmeplejen.
RoomMate (se billede) er en sensor som monteres højt oppe på væggen i et rum hos den ældre. Det kan både være på et plejehjem eller i en privat bolig. RoomMates primære funktion er digitalt tilsyn, hvor en alarm udløses automatisk, når sensoren for eksempel opfanger, at borgeren falder, er aktiv i rummet, rejser sig fra sengen eller slår alarm ved stemmebrug.
Book et møde om velfærdsteknologi
50 RoomMates i hjemmeplejen
I Ringerike kommune er ergoterapeut Hanna Dyrud Tingvold velfærdsteknologikoordinator og afdelingsleder for hjælpemiddellageret. Hun har arbejdet med velfærdsteknologi i kommunen i fire år og fortæller gerne lidt om implementeringen af RoomMate og kommunens digitale transformation.
– Det hele startede for mange år siden, hvor vi installerede RoomMate på et værelse på en langtidsinstitution for at samle erfaringer. Efterhånden fik vi RoomMate i ældreboliger med bemanding, og sidste år kom de første sensorer i private boliger gennem hjemmeplejen, siger Dyrud Tingvold (billedet).
De første RoomMate-sensorer i hjemmeplejen blev installeret hos en ældre i en privat bolig i en zone på udkanten af kommunegrænsen, og efterhånden kom flere zoner til og til sidst zonerne i centrum.
– Gennem årene har vi valgt at investere i flere og flere RoomMates, og nu har vi i alt 123 af den type sensorer i kommunen. 50 af dem bruges i hjemmeplejen – primært hos ældre med kognitive udfordringer eller med stor risiko for fald. Fællestrækket for de ældre er, at de stadig ønsker at bo hjemme og samtidig føle sig trygge. Resten af sensorene er installeret i ældreboliger med bemanding eller på langtidspladser på plejehjem, siger Dyrud Tingvold.
Hun fortæller, at der var en del skepsis omkring RoomMate og digitalt tilsyn i starten, men at hun sammen med demensrådgiver Ave Uke, demenskoordinator Aina Glinsdalen Bakke og hjemmeplejen har arbejdet tæt med de ansatte for at få implementeringen af den nye arbejdsmetode til at fungere godt.
– Det har været vigtigt at være tæt på implementeringen for at lykkes. Grundig oplæring og god opfølgning har været to af nøglefaktorerne for at få de ansatte til at stole på teknologien og forstå, at den er hensigtsmæssigt at bruge i hverdagen. Vi har også møder med hjemmeplejen hvert halve år, hvor vi taler om status og fremdrift for velfærdsteknologien i kommunen, siger Hanna Dyrud Tingvold.
Har givet mange gevinster
Velfærdsteknologikoordinatoren fortæller, at processen med at få installeret RoomMate hos en hjemmeboende ældre i kommunen starter med en grundig kortlægning af behovet.
– Vi har gode rutiner for samtykke- og vedtægtsprocessen i henhold til gældende love og regler. Når alt det formelle er på plads, aftaler vi hjemmebesøg og har egne teknikere, der installerer sensorer og anden velfærdsteknologi i boligen. Dette sker ofte sammen med pårørende, og vi lægger også stor vægt på undervisning i teknologien undervejs og opfølgning efterfølgende, siger Dyrud Tingvold.
De fleste hjemmeboende ældre i kommunen har én RoomMate, men de med stor fald risiko kan have to og endda tre. De borgere, der typisk er rastløse, altså som har kognitive udfordringer, er forvirrede eller desorienterede og bevæger sig meget rundt, har også tilknyttede sensorer i form af magnetkontakter, som sættes på døre og vinduer. Det betyder, at alarmen går, hvis døren eller vinduet bliver åbnet.
Alle alarmer fra RoomMate-sensorerne bliver direkte aktiveret hos de ansatte i hjemmeplejen gennem en app på mobiltelefonen. De ansatte tager så et digitalt tilsyn og vurderer, om den ældre har brug for fysisk tilsyn eller ej. De digitale tilsyn kan også journalføres direkte i EPJ (elektronisk patientjournal).
– Et eksempel kan være en hjemmeboende ældre, der åbner en dør for at kigge ud eller åbner et vindue for at lufte ud. Så går alarmen, og hjemmeplejen kan tage et digitalt tilsyn og få bekræftet, at alt er i orden. I den situation er der ikke behov for at køre ud til borgeren, og vi kan bruge tiden på andre, der har brug for hjælp. Et modsat eksempel er, at alarmen går som følge af et fald, og den ældre har brug for akut hjælp. Her bliver faldet opdaget med det samme, i stedet for at det sker mere tilfældigt ved et af de planlagte fysiske tilsyn, siger Dyrud Tingvold.
Det er netop her, de største gevinster for Ringerike kommune ligger. Det er en stor kommune, og hjemmehjælperne har i mange tilfælde lang transporttid.
– Fra Hønefoss tager det en time at køre op til Nes i Ådalen og 45 minutter ned til Nakkerud i Tyristrand. Det at lave et digitalt tilsyn og finde ud af, om der er behov for fysisk besøg eller ej, har åbenlyst givet gevinster i form af mindre kørsel – noget, der sparer ressourcer og er positivt for miljøet, siger Dyrud Tingvold.
Hun fortæller, at brugen af RoomMate og digitalt tilsyn også har givet gevinster for nattevagtstjenesten i kommunen.
– Mange ældre bliver urolige, når hjemmeplejen kommer på besøg om natten. Ved at bruge digitalt tilsyn slipper hjemmeplejen for at forstyrre de ældre unødvendigt om natten, hvilket har ført til bedre søvn og øget tryghed for de ældre samt mindre stress for de ansatte. Som følge heraf har kommunen også reduceret og omprioriteret nattevagtstillinger – både i hjemmeplejen og på plejecentrene.
Mange pårørende har også givet positive tilbagemeldinger om RoomMate og digitalt tilsyn. De føler ekstra tryghed og siger, at de endelig kan sove en hel nat uden at være bekymrede for deres kære.
Bruger aktivitetsoversigten i RoomMate
I hjemmeplejen i Ringerike kommune bruger de også aktivitetsoversigten (billedet nedenfor), som findes i RoomMate-sensoren. Det er et analyseværktøj, der hjælper med at kortlægge beboerens adfærd for at muliggøre individuelt tilpasset pleje. Noget, der er særligt nyttigt i forbindelse med afprøvning af ny medicin eller ændringer i medicin. Aktivitetsoversigten er i øvrigt forløberen til Sensio Insight, som vandt EHiN-awards i 2024.
– Vi havde en hjemmeboende borger med kognitive udfordringer, hvor vi afprøvede forskellige typer af medicin for at reducere vedkommendes uro og rastløshed. Hjemme hos hende installerede vi RoomMate og døralarm, og ved hjælp af aktivitetsoversigten kunne vi se, at hun var oppe store dele af natten – selvom hun selv hævdede at have sovet godt. Så kunne vi iværksætte ekstra tiltag og justere medicinen, hvilket førte til bedre nattesøvn, og at hun fortsat kan bo hjemme, siger Dyrud Tingvold.
Hun fortæller, at Ringerike kommune købte 20 RoomMates op til sommeren 2024, og at de hurtigt er blevet taget i brug i hjemmeplejen. Der er mange borgere, man ønsker at føre tilsyn med for at sikre, at de er trygge og har det godt hjemme, og derfor er der stor efterspørgsel efter RoomMate i kommunen.
Hanna Dyrud Tingvold fortæller, at der arbejdes kontinuerligt med tilbagemeldinger på vagterne for at få det bedste udbytte af sensorene. Med god støtte fra velfærdsteknologi ser hun positivt på fremtiden for ældreplejen i Ringerike kommune.
– Vi er alle nødt til at tænke nyt! Som følge af flere ældre og flere med kognitive udfordringer, er vi, der arbejder med sundhed og pleje, nødt til at få øjnene op for, at velfærdsteknologi er en del af løsningen i de kommende år. Både til at tage vare på hjemmeboende ældre og beboere på plejehjem.
