Når en borger på plejehjemmet Skovcentret på Lolland rejser sig fra sin seng i nattetimerne, bliver det registreret af en sensor, og nattevagten får en besked og kan følge aktiviteten på en app på telefonen. Det kan være, at borgeren ikke kan finde toilettet, og på den måde kan personalet hurtigt komme til undsætning. Skulle en borger falde, går en alarm med det samme, så borgeren ikke skal ligge alene og forslået på gulvet.
Det er bare nogle af de mange fordele, Skovcentret har fået ved at have implementeret velfærdsteknologien RoomMate. Plejehjemmet er sammen med Blomsterparken testplejehjem for Lolland Kommune. Til at starte med har man valgt kun at bruge teknologien i de midlertidige boliger, hvor der er jævnligt udskiftning, og man dermed kan teste værktøjet på flere forskellige borgere.
Teresa Pia Andersen (billedet) er teamleder for Team Demens på Skovcentret og oplever RoomMate som et godt værktøj til borgere med demens, som kan blive forvirrede og have svært ved at finde ro om natten.
– Det er en nem løsning, som øger kvaliteten for borgerne, forbedrer arbejdsgangene for personalet og giver stor tryghed for de pårørende, fortæller hun.
Blev holdt i hånden under implementering
Når RoomMate skal implementeres, skal plejehjemmet udvælge en superbruger fra personalegruppen. På den måde sikrer man, at der er en, der er ekspert i systemet og kan hjælpe kollegaerne undervejs. På Skovcentret er nattevagt Susan Mikkonen superbruger. Det betyder, at hun er blevet oplært i systemet sammen med Teresa Pia Andersen og en konsulent hos Sensio.
– Det har været spændende og en hel ny måde at have borgerne på. Systemet er simpelt og nemt at gå til, og alle medarbejdere har kunnet finde ud af det. Nogle var godt nok skepsiske i starten, men det blev bedre, da de begyndte at vænne sig til det, fortæller Susan Mikkonen, og bliver suppleret af Teresa Pia Andersen:
– Det var en god proces, hvor vi blev holdt i hånden. Vi har haft en løbende dialog undervejs med mulighed for at justere RoomMate efter vores behov. Der har været meget undervisning i at gå fra analog til digitale værktøjer og lære at omlægge tankegangen i arbejdsgangene, siger hun.
Mere nattero
Før havde personalet tilsyn af hver borger fire gange i løbet af en nat. Uanset, hvor meget personalet listede ind på stuen eller forsøgte at kigge ind ad vinduet fra altanen, risikerede de at vække borgeren fra sin søvn. Og når først en borger var vågen, blev det ofte til natterend på gangene, som kunne forstyrre de andre borgere.
– Nu kan vi følge borgerne på telefonen og undgå unødige forstyrrelser. Jeg er ikke i tvivl om, at borgerne får en mere sammenhængende søvn, og det letter også vores arbejdsgange om natten og giver mere ro på hele afdelingen, fortæller Susan Mikkonen (billedet).
Tilpasset den enkelte borger
RoomMates sensorer kan indstilles til den enkelte borgers behov. Det kan være med funktionen «Forladt seng», «Forladt lejlighed», «Fald» og så videre. Systemet kan også tidsindstilles, så nogle alarmer kun bliver aktiveret om natten og andre om dagen. Der er ikke sensorer på toilettet, men her kan man sætte en alarm til at reagere, hvis borgeren for eksempel er ude på badeværelset i mere end 15 minutter, så personalet kan tjekke op på vedkommende.
– Mange borgere med demens kan ikke finde ud af nødkald, og derfor risikerer de at ligge længe efter et fald, hvis ikke vi er opmærksomme. Vi havde i forvejen teknologi, som kunne vise fald. Her får vi både besked, så snart borgeren lander på gulvet, men vi kan også forebygge en faldsituation, idet borgeren får hurtigere hjælp, hvis vedkommende går forvildet rundt, fortæller Susan Mikkonen.
I de midlertidige boliger kan borgerne nemt blive forvirrede og urolige, samtidig er de i et forløb, hvor det skal afgøres, hvad der skal ske, og om de skal henvises videre til en plejebolig. Her kommer RoomMate virkelig til sin ret.
Som eksempel nævner Teresa Pia Andersen en borger, som tit sad og hang i sin stol på fællesarealerne i dagtimerne. Når personalet tjekkede til hende om natten, lå hun i sin seng. Men da RoomMate blev installeret, fandt personalet ud af, at borgeren gik rundt i lejligheden det meste af natten og derfor ikke fik megen søvn.
– Fordi sensorerne viser borgerens mønstre om natten, kan vi få en bedre forståelse for den enkelte borger og vedkommendes behov, som kan hjælpe med at afklare det videre forløb, forklarer Teresa Pia Andersen.
Også blandt de pårørende er RoomMate blevet mødt af positiv feedback.
– De pårørende er glade og finder tryghed i, at vi med RoomMate kan holde bedre øje med deres kære, fordi de ved, at det er med omsorg og sikkerhed for øje, fortæller Teresa Pia Andersen.
Mange muligheder
Testperioden på Skovcentret og Blomsterparken varede et halvt år. Kommunen har valgt at fortsætte i et år i alt for at samle nok data. Herefter skal det besluttes, om programmet skal udrulles til flere plejehjem i Lolland Kommune.
– Vores kollegaer på afdelingen ved siden af har også efterspurgt det. Det ideelle ville være at få RoomMate på alle plejehjem, men til at starte med, bør man kigge på de midlertidige boliger og på de faste borgere, som man ved er urolige om natten, mener Teresa Pia Andersen.
Alle billeder er fra plejehjemsoversigten.dk.
